2025-01-05 13:38:51

Flere danske klubber vil have Salquist

Tobias Salquist skal lejes ud fra FC Nordsjælland det kommende halve år, og ifølge Bolds oplysninger er Sønderjyske og OB blandt bejlerne. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SØN

2 - 3

OB

Tobias Salquist skal til sommer tørne ud for FC Nordsjælland. 

Men allerede nu kan den danske forsvarsspiller være på vej hjem til Danmark. 

Ifølge Bolds oplysninger er flere danske klubber klar til at leje Salquist det kommende halve år, inden han skal have sin daglige gang i Farum. 

Blandt bejlerne er både Sønderjyske og OB, mens flere andre klubber herhjemme også holder skarpt øje med, hvad der skal ske med den tidligere Silkeborg-stopper. 

Det var torsdag, at FC Nordsjælland kunne præsentere tilgangen af Tobias Salquist, og hvor klubben samtidig gjorde det klart, at midterforsvareren skulle lejes ud frem til sommer for at få mest mulig spilletid. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Flere danske klubber vil have Salquist
Foto: FC Nordsjælland

Det er i den forbindelse, at klubber som Sønderjyske og OB ser sit snit til at sætte kløerne i ham.

29-årige Tobias Salquist har det seneste år tørnet ud for Chicago Fire i MLS, og nu skal danskeren i samarbejde med sin nye arbejdsgiver i Farum tage stilling til, om det allerede nu skal være en tilbagevenden til hjemlandet.

Et lejeophold i en udenlandsk klub er således stadig også en mulighed for ham, som Bold forstår det. 

Stopper-jagt i flere klubber
Aktuelt er flere danske klubber på jagt efter en ny central forsvarsspiller, og det er i den forbindelse, at Tobias Salquist er i høj kurs. 

Som Bold kunne beskrive tilbage i december, er Sønderjyske på udkig efter en central forsvarsspiller, der kan øge konkurrencen på en position, hvor man råder over Maxime Soulas og Daniel Gretarsson, hvoraf sidstnævnte lige nu sidder ude med en skulderskade.

Det store forsvarstalent Tobias Slotsagers aftale står til at udløbe til sommer, ligesom tilfældet er for både Mihajlo Ivancevic og Bjørn Paulsen, som derfor alle er i spil til at kunne forlade fynboerne allerede i januar. 

Men skal det lykkes OB, Sønderjyske eller en helt tredje dansk klub at tilknytte Tobias Salquist, kræver det, at forsvarsspilleren er klar til at vende hjem til Danmark allerede nu. 

- At jeg nok skal lejes ud det første halve år er ikke et problem for mig. Jeg kan godt se, hvorfor det er bedst på den måde, og jeg er helt med på det langsigtede mål for mig i FCN, udtalte han i forbindelsen med skiftet. 

Tobias Salquist har underskrevet en kontrakt med FC Nordsjælland frem til sommeren 2028. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SØN

2 - 3

OB

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce