Andreas Poulsen bliver i Silkeborg IF.
Venstrebacken har været udlånt til Kent Nielsen og co. i denne sæson, men nu bliver aftalen permanent.
Silkeborg har købt ham i AaB, hvor han aldrig fik det store gennembrud. Aftalen skaber glæde i Søhøjlandet.
- Efter et lidt urytmisk karriereforløb for Andreas, har det været naturligt, at han skulle ind i et godt, kontinuerligt forløb, for at genfinde det niveau, som han tidligere har vist.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har set en klar opadgående formkurve især i dette forår, og vi tror på, at denne udvikling kan fortsætte. Andreas er en teknisk dygtig spiller med rigtig gode pasningsfærdigheder og han er med til at give rytme i vort offensive spil, hvor vi også i større og større grad har set ham bidrage på den sidste, offensive tredjedel.
- Så vi er optimistiske i forhold til at Andreas er en del af fremtiden i SIF, siger Silkeborgs sportschef Jesper Stüker.
24-årige Poulsen har underskrevet en treårig kontrakt med Silkeborg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
AaB
3F Superliga


































