2022-09-22 17:20:44

Fredberg om Lonwijk-salg: Et ekstraordinært bud

Viborg-sportschef Jesper Fredberg fortæller, at det ikke var planlagt at sælge Justin Lonwijk nu, men at buddet var ekstraordinært stort. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Viborg har solgt Justin Lonwijk. 

Den hollandske Superliga-profil drager nu til Ukraine, hvor han skal spille for Dynamo Kyiv. 

Viborgs sportschef fortæller, at det bestemt ikke var planlagt at sælge Justin Lonwijk nu, men at buddet var ekstraordinært, og at det derfor blev accepteret. 

- Det var ikke planlagt, at vi skulle sælge efter vores transfervindue er lukket, men vi har hele tiden haft en god dialog med Justin om, at han skulle sælges, når der kom en god mulighed for både ham og VFF. 

- I det her tilfælde har Justin set det som en god mulighed, som han har haft et stort ønske om at forfølge. 

- Samtidig synes vi selv, at vi økonomisk er endt med at have fået et ekstraordinært tilbud, og derfor har vi valgt at sælge Justin med øjeblikkelig virkning. 

- Vi har været bevidste om, at salget ville komme på et tidspunkt, og derfor har vi også været på forkant med vores trupsammensætning. Justin har sat et fantastisk aftryk i VFF, og vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden, siger Jesper Fredberg til klubbens hjemmeside. 

Justin Lonwijk har underskrevet en femårig kontrakt i Dynamo Kyiv. 

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0