2025-09-29 12:12:49

Fredericia føler sig snydt: Det er grotesk

FC Fredericias direktør, Stig Pedersen, fortæller til Bold, at det er grotesk, at VAR ikke stoppede spillet i en omdiskuteret situation i søndagens kamp mod Viborg FF. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

RAN

2 - 1

VFF

En situation efter 70 minutter af kampen mellem Viborg FF og FC Fredericia har fået en del opmærksomhed.

Her blev en dyb bold sendt i retning af Fredericias Agon Mucolli, men Viborg-målmand Lucas Lund nåede ud og greb bolden for snuden af Mucolli.

Der var bare et problem. 

Lucas Lund så på tv-billederne ud til at være for langt ude og greb bolden med hænderne uden for feltet.

VAR valgte ikke at gribe ind 10-15 sekunder efter, da Viborg fik et frispark. De kunne nemlig have stoppet kampen og bedt dommeren se på situationen.

Det skete ikke, hvilket vakte stor undren, da tv-billederne af situationen blev vist.

Fredericias direktør, Stig Pedersen, var en af dem, der undrede sig over, da han blev vist tv-billederne. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Fredericia føler sig snydt: Det er grotesk
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Han ønskede dog ikke at udtale sig søndag, da han efter kampen var i sine følelsers vold og gerne ville trække vejret.

Mandag reagerer han så på den omdiskuterede situation over for Bold.

- Jeg fik 50 sms’er på få sekunder, og så kom der også billeder, hvor man havde fanget målmanden uden for feltet, og derfor synes jeg, at det er meget mærkværdigt, at den ikke blev kaldt, siger Stig Pedersen og fortsætter:

- Jeg sad ude på tribunen og fik tilsendt et billede, hvor man kan se, at målmanden stod med bolden i hænderne uden for feltet, og så er det åbenlyst, at man tænker, ’hvad er det sket her’?

- Jeg synes, at det var grotesk, og det er det stadig, uden at jeg har hørt VAR’s forklaring.

Fredericia-direktøren er forundret over, at det hele gik så hurtigt. 

- Der var flere situationer i situationen, hvor de til enhver tid må påkalde, at VAR skal tage den op. Jeg kan ikke forestille mig, at de på de 20-30 sekunder, der gik, indtil spillet blev stoppet igen, kan nå at se alle ting igennem.

- De skal først og fremmest vurdere, om de skal kalde den, fordi der er et muligt rødt kort, og det synes jeg i hvert fald, at de skulle have gjort uanset hvad. Jeg kan slet ikke se, at de ikke skal gøre. Jeg kan også se, at linjevogteren kommer halsende efter den lange aflevering, vi slår frem, så han er ikke på højde med situationen og ser tilsyneladende ingenting.

Stig Pedersen hæfter sig ved, at det var et afgørende tidspunkt, det skete på, hvor alt fortsat var åbent i kampen.

-  Stillingen var 1-1, og de kunne blive reduceret til ti mand, så der kunne Viborg være blevet sat til tælling, hvis det skete. Situationen ville ændre kampen.

Det skal understreges, at der i skrivende stund ikke er kommet en forklaring fra dommeren, hvad der er op og ned, men tilbage står en uforstående Fredericia-direktør.

- Når TV kan fryse et billede, hvor målmanden er uden for feltet, så kan det ikke nytte noget, at VAR ikke kan ramme det. Den skal de kalde, og jeg kan slet ikke forstå, at de ikke har kaldt den, medmindre der er en god grund. Der kan være en forklaring, man kan acceptere, men jeg har svært ved at tro det.

- Vi fik en melding om, at den ikke var tydelig, og det kan jeg ikke forestille mig, at den ikke var.

Bold arbejder på at få en kommentar fra DBU.

Ikke første gang
Det er anden gang, hvor Fredericia har været en tur i det midtjyske, at de oplever, at VAR går imod dem.

Tilbage i august mødte oprykkerne nemlig FC Midtjylland, hvor et mål blev underkendt på grund af offside. Det viste sig dog, at billederne var kalibreret forkert, så offside-linjen var skæv. Målet skulle derfor have talt.

Superligaens aktuelle nummer ni begynder derfor at samle sammen med kendelser, der er skyld i, at Fredericia har færre point, end de kunne have haft.

- Det er hårdt, at vi som klub for anden gang skal stå med en kendelse, som har stor indflydelse på videre fortsættelse af kampen, og så er det vigtigt, at man får det påtalt.

- Hvis det i går viste sig at være et rødt kort, så begynder det at være grotesk.

- Man siger, at det går op i sidste ende, men det kan godt være, at vi skal lave en status i Fredericia, for lige nu fører vi på VAR-kendelser imod.

Se hele situationen i videoen til artiklen.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

RAN

2 - 1

VFF

Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce