2021-07-25 07:55:17

Frendrup om Cappis-tilgang: Betyder noget

Morten Frendrup skal i den kommende sæson kæmpe med Christian Cappis om en plads på midtbanen, og det ser han som en god ting, da de kan presse hinanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brøndby-cheftræner Niels Frederiksen har igen Morten Frendrup til rådighed til søndagens opgør mod Viborg, da den 20-årige midtbanespiller har fået overstået sin karantæne, som han fik i sidste sæson.

Frendrup kan dermed få sæsondebut hjemme på Brøndby Stadion, og det ser han frem til, da det ikke har været sjovt at sidde på sidelinjen.

Det fortæller han til Brøndbys hjemmeside.

- Jeg glæder mig utrolig meget til at komme tilbage på Brøndby Stadion. Det bliver skønt med fansene. Vi glæder os. Det er selvfølgelig træls, når man ikke kan være med i den første kamp. Men jeg har bare prøvet at give den så gas som muligt til træning, så jeg er klar til at spille nu.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Frendrup om Cappis-tilgang: Betyder noget
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Desuden har Frendrup op til denne sæson fået en ny konkurrent, da Christian Cappis er kommet til fra Hobro, men det er ikke noget, som bekymrer Frendrup, da det er sundt for ham.

- Det betyder altid noget. Der skal være konkurrence, især i Brøndby. Det er sådan, vi flytter og presser hinanden. Jeg synes, at der er en rigtig sund konkurrence her. Så det er fedt, udtaler Morten Frendrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søndagens opgør mellem Brøndby og Viborg starter klokken 18:00

6 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0