





På transfervinduets sidste dag kunne Mads Frøkjær iklæde sig den blå-gule trøje og skifte til Brøndby IF på en tre og et halvt år lang aftale.
Den 26-årige midtbanespiller har dog siden kæmpet med at få tingene til at fungere - ligesom det har været tilfældet med resten af truppen.
Derfor betyder fredagens magtdemonstration mod Sønderjyske ekstra meget for den tidligere OB’er, som spillede en brandkamp og leverede to oplæg undervejs.
Det fortæller Frøkjær til Viaplay.
- Det har jo ikke været sjovt for nogen. Især heller ikke, når man som mig kommer hjem på sidste dag i transfervinduet og ligesom alle andre gerne vil vise sig godt frem og skabe et godt indtryk.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så det har selvfølgelig været hårdt at komme ind i en periode, hvor det hverken har fungeret personligt eller for holdet.
- Det endte så i den her store strøm af følelser, en god individuel præstation og en holdpræstation. Dem har der ikke været mange af i denne her sæson. Det er meget lettende, siger Frøkjær efter 6-0-sejren.
Hele interviewet kan ses i videoen.
Den 26-årige dansker står i skrivende stund noteret for otte optrædener i Brøndby-trøjen.

VM Morgenbriefing: Kane redder England - Belgien leverer vildt comeback
Hattrick | Afsnit 131Harry Kane reddede endnu en gang England, da han vendte 0-1 til 2-1 mod DR Congo, mens Belgien leverede et af VM's vildeste comebacks og vendte 0-2 til 3-2 mod Senegal efter forlænget spilletid.
Læs mere
Sønderjyske
Brøndby IF
3F Superliga






































