Fredag er Thomas Thomasberg blevet fyret som cheftræner i FC Midtjylland.
Men han har ikke stået i spidsen for sin sidste kamp for midtjyderne.
FCM har nemlig meldt ud, at Thomas Thomasberg står i spidsen for klubben, når de gæster Brøndby Stadion på søndag.
Det er den afgående cheftræner glad for, selvom han gerne havde set samarbejdet fortsætte.
– Jeg er glad for, at jeg får mulighed for at slutte ordentligt af. Jeg har kendt til beslutningen siden onsdag, og mit håb er, at vi kan runde af med en sejr i Brøndby.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Personligt havde jeg ønsket, at samarbejdet ikke skulle stoppe nu, men jeg kan se mig selv i spejlet og stå på mål for det arbejde, vi har lagt sammen. Det er klubbens beslutning, og den respekterer jeg, lyder det fra Thomas Thomasberg.
FC Midtjylland har i samme overbæring meldt ud, at en ny cheftræner bliver præsenteret på et pressemøde tirsdag klokken 13.00 på MCH Arena, og det bliver efter alt at dømme Mike Tullberg.
Læs mere om det her.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
FC Midtjylland
Brøndby IF
3F Superliga







































