Benjamin Tahirovic har sommeren over været på rampen i Brøndby, og nu trækker det op til et skifte for den bosniske midtbanespiller.
Torsdag var han fraværende i Brøndbys træningspas, hvilket ifølge TV 2 Sport skyldes, at klubben på Vestegnen har modtaget et bud fra en belgisk topklub.
Nu kan Bold fortælle, at det er Genk, der har henvendt sig til Julius Ohnesorge og co. med et tilbud om at købe Benjamin Tahirovic.
Den belgiske klub jagter forstærkninger til den centrale midtbane og har altså set sig varm på den 23-årige bosnier, der i lang tid har stået uden for fremtidsplanerne i Brøndby.
Tahirovic kom ellers til Vestegnen som et stort indkøb i vinteren 2025, hvor Brøndby betalte 2,75 mio. euro svarende til lige over 20 mio. kr. for midtbanespilleren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Siden er det blevet til 49 optrædener med et enkelt mål og to assist til følge.
I foråret stod han i en periode helt uden for truppen på grund af en batalje med den daværende cheftræner Steve Cooper.
Nu banker Genk så på for at købe Tahirovic, og i den forbindelse er det værd at bemærke, at den belgiske klub tidligere på sommeren ansatte Jess Thorup, der har et stærkt kendskab til 3F Superligaen, som cheftræner.
Genk har fået en mellemfornøjet start på sæsonen i Jupiler Pro League med fire point efter tre kampe.

Historisk AGF-krise
Hattrick | Afsnit 24AGF-krisen fortsætter. De danske mestre har endnu ikke vundet i Superligaen, og aarhusianerne har gang i flere kedelige rekorder. Indtil videre er der tale om et historisk dårligt titelforsvar.
Læs mere
Brøndby IF
Genk
3F Superliga


























