Theo Sander får FC København-debut fredag aften, når de forsvarende danske mestre møder Hvidovre.
Og på bænken sidder Andreas Dithmer.
Med andre ord er Kamil Grabara altså ikke med.
Det skyldes en skade, som polakken pådrog sig mod Sparta Prag i tirsdagens returopgør i Champions League-kvalifikationen, fortæller cheftræner Jacob Neestrup:
- Kamil kan ikke spille.
- Han blev skadet kort inde i Prag-kampen forleden, og hvis vi skal give ham bedst mulighed for at spille kampen på tirsdag - hvilket vi forventer - så skal han ikke spille i dag, siger den 35-årige cheftræner til Discovery+.
I stedet bliver det altså debut til Theo Sander, og han får opmuntrende ord med fra sin chef:
- Vi har valgt at rotere en del på grund af de 120 minutter forleden.
- Theo skal gå ind og vise at han er et stort målmandstalent, som kan levere godt i dag, og som har fremtiden foran sig.
Neestrup har i alt lavet ni ændringer i startopstillingen til kampen mod Hvidovre, hvor nyindkøbet Birger Meling også får debut.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


FC København
Hvidovre IF
3F Superliga

































