Thomas Gravesen har siden 2024 været fast på skærmen, når Viaplay transmitterer Premier League og 3F Superligaen.
Den tidligere danske landsholdsspiller fungerer som ekspert og er ikke bange for at komme med markante holdninger og farverige kommentarer.
Selvom jobbet som tv-ekspert er noget, den 49-årige vejlenser trives rigtig godt i, udelukker han ikke, at han en dag kan se sig selv i en rolle som træner.
- Jeg er ikke så gammel, at jeg ikke kan nå at blive træner endnu, siger Thomas Gravesen til Bold.
- Jeg synes, at den måde, jeg får lov til at være en del af fodboldens verden som ekspert på, giver mig helt sindssygt meget. Jeg har et par kammerater, der er trænere, og det er også et spændende take, men jeg er ikke nået så langt med det endnu.
Selvom Gravesen understreger, at han er meget glad for rollen som tv-ekspert, mærker han alligevel et sug i maven, når han står på sidelinjen og taler med trænere som Jacob Neestrup, Mike Tullberg eller Steve Cooper.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jo jo, selvfølgelig gør det det. Når jeg står med de store trænere herhjemme i Danmark eller landstræneren, så kribler det helt vildt for selv at kunne sætte sit præg på et fodboldhold. Men jeg er et godt sted lige nu.
Gravesen er ikke bange for at sige tingene, som de er. Det har til tider ført til heftige diskussioner for rullende kameraer, men det er ikke noget, han mener, man skal lægge alt for meget i.
Ifølge ham handler det først og fremmest om, at der er mange følelser på spil, og at det er noget, han brænder dybt for.
- Jeg tror, at måden, jeg griber det an på, handler om momenterne og det, der sker i øjeblikket. Det er ikke sådan, at det handler om Jacob Neestrup eller Mike Tullberg personligt, men om situationen og momentet, afslutter han.
Thomas Gravesen nåede i sin aktive karriere at spille 66 A-landskampe for Danmark.
Derudover bragte klubkarrieren ham forbi klubber som Everton, Hamburger SV, Celtic og Real Madrid.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Gør Superligaen sjovere!
Har du styr på stjerner, start-11’er og styrkeforhold i Superligaen? Så skal du oprette dit managerhold med det samme! Det gør alle kampene sjovere - selv dem, som du normalt har kørende i baggrunden.
Opret din egen miniliga til vennerne, vælg dine spillere inden kick-off fredag den 6. februar kl. 19.00 og gør Superligaen sjovere med et managerhold på holdet.dk.
Husk du med Bold+ , kan få adgang til skarpe managertips til hver runde!

3F Superliga





































