Mads-Kristoffer Kristoffersen fik noget at se til, da han søndag passede fløjten til FC Nordsjælland-Brøndby i grundspillets sidste runde.
På Right to Dream Park var der flere dommerkendelser, som lå på vippen, og dem kigger den tidligere Superliga-dommer Benjamin Willaume-Jantzen nærmere på i HÅND PÅ, som du finder på Spotify her og via Apple Podcast her
Her er der blandt andet fokus på et muligt straffespark til Brøndby Mathias Kvistgaarden, som godt kunne være dømt.
- Ja, der er et potentielt straf, som godt vil kunne forsvares, for der er en indiskutabelt en holdesituation. Der er en arm, der først kommer op, idet Kvistgaarden kommer forbi, så på den baggrund kan den godt dømmes, siger Willaume-Jantzen.
Se situationen i toppen af artiklen.
Brøndby skal dog på den anden side være glade for, at Nicolai Vallys ikke blev udvist i første halvleg for en stempling på Ernest Nuamah, der sagtens kunne give gult kort nummer to til Vallys.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det kan man sagtens lovteknisk set. Han går ind i en tackling, og der er ingen tvivl om, at det er et benspænd. Han har knopperne godt fremme, og de sidder lige omkring anklen.
- Det er som oftest et gult kort, men når jeg siger som oftest, så har du ikke særlig ofte kampe af den her kaliber og en dommerlinje, der ligger oppe på den internationale hylde, siger Benjamin Willaume-Jantzen.
Vallys fortalte selv efter kampen, at han var lidt nervøs, da det skete.
Udover situationerne fra FCN-Brøndby taler vi dommerbrok fra Jonas Lössl og Jacob Neestrup og zoomer ind på flere tvivlsomme situationer i det seneste afsnit.
Lyt til HÅND PÅ på Spotify her og via Apple Podcast her.