Randers sagde onsdag farvel til målmand Aleksandar Stankovic, men der gik ikke længe, før at kronjyderne havde fundet en ny.
De har nemlig nu præsenteret Oskar Snorre, som kommer til Randers fra HB Køge i NordicBet Ligaen, hvor han har været en af holdets bedste spillere gennem en lang periode.
Nu kommer der så til at så Superliga på menuen for Snorre, og det glæder han sig meget til.
- Det har været undervejs i et stykke tid, og jeg er glad for, at det nu er kommet på plads, for det føles som det helt rigtige skridt for mig.
- Jeg har fået en masse erfaring i HB Køge, og nu er det tid til at tage skridtet op. Jeg skal lære en masse, udvikle mig yderligere og så være klar, når chancen byder sig.
- Målet er at blive den næste Superliga-målmand i Randers og vise klubben og fansene, at de kan stole på mig, siger Oskar Snorre til klubbens hjemmeside.
24-årige Oskar Snorre har spillet hos HB Køge i tre sæsoner, efter at han kom til fra Lyngby tilbage i 2020.
Han har i denne sæson spillet 31 kampe og leveret otte clean sheets.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
HB Køge
Randers FC
3F Superliga


































