2022-10-02 16:01:42

Helenius- og Kusk-scoringer sikrede Silkeborg-sejr

Nicklas Helenius og Kasper Kusk scorede, da Silkeborg vandt 2-1 over AC Horsens.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 11. runde

FT

SIF

2 - 1

ACH

37'
1 0
Kasper Kusk
Mål
50'
2 0
Nicklas Helenius
Mål
69'
2 1
Anders K. Jacobsen
Mål

Silkeborg tog søndag imod AC Horsens, da de skulle forsøge at holde fast i toppen af 3F Superligaen. 

Det var hjemmeholdet fra Silkeborg, der fra første fløjt pressede på og styrede kampbilledet. 

Og det var da også tæt på at udmønte sig i en føring, da Kasper Kusk efter syv minutters spil sendte bolden tæt forbi stolpen og Matej Delac i Horsens-nettet. 

Bedre gik det for Kusk i det 37. minut, hvor han sparkede Silkeborg i front med en god afslutning.

Kort før pausen måtte Silkeborg foretage en udskiftning, da Nicolai Larsen faldt hårdt til jorden. I faldet slog Larsen hovedet hårdt ned i græsset og måtte tages ud for at blive kigget grundigere efter.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Helenius- og Kusk-scoringer sikrede Silkeborg-sejr
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

I hans sted blev den blot 17-årige Aske Andresen skiftet ind til sin første kamp for Silkeborg. 

Andresen fik dog ikke noget at se til, før dommer Sandi Putros fløjtede til pause ved stillingen 1-0. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Silkeborg kom hurtigt ud fra pausen 

Andresen og Silkeborg fik dog en drømmestart på anden halvleg, da Silkeborg-frontmanden Nicklas Helenius efter blot fem minutters spil for anden kamp i træk fik scoret et mål.

Helenius modtog bolden fuldstændig uopdækket i Horsens-feltet og kunne med en kølig inderside sende bolden i netmaskerne til 2-0. 

Efter 66 minutters spil skiftede Horsens Simon Makienok og Janus Drachmann ud og satte nye kræfter ind i form af David Kruse og Elijah Just ind. 

Og det gav pote kort efter. Godt nok var det ikke en af de nye folk, der sendte bolden i kassen, men tre minutter efter udskiftningerne scorede Anders K. Jacobsen et kanonmål. 

Jacobsen trykkede af uden for feltet og sendte bolden hårdt og præcist op i målhjørnet uden chance for unge Andresen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og blot to minutter senere var der fare på færde igen foran Silkeborg-målet. Her var det Horsens' Moses Opondo, som var i duel med Andresen i målet, men Opondo måtte se sig slået på fysikken, og chancen løb ud i sandet. 

Silkeborg skiftede kort efter Søren Tengstedt og Stefan Thordarson ud og satte i stedet Sebastian Jørgensen og Robert Gojani på banen.

Det blev dog, trods Horsens-pres, ikke til nogen udligning, og kampen endte dermed 2-1 til Silkeborg. 

Med sejren har Silkeborg nu 19 point efter 11 kampe og ligger dermed på en foreløbig fjerdeplads, mens Horsens nu er nede på syvendepladsen med 14 point fra 10 kampe. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 11. runde

FT

SIF

2 - 1

ACH

37'
1 0
Kasper Kusk
Mål
50'
2 0
Nicklas Helenius
Mål
69'
2 1
Anders K. Jacobsen
Mål

14 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0