2022-08-15 11:32:58

Helenius om BIF: Interesse er dejligt - er glad i SIF

Nicklas Helenius siger om Brøndby IF's angivelige interesse, at det er dejligt, men at han er glad i Silkeborg IF. Han antyder videre, at udlandet er mest interessant. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nicklas Helenius blev i fjor topscorer i 3F Superligaen med 17 ligatræffere, og i den nye sæson har den 31-årige angriber indledt med fire mål i de første fem kampe af sæsonen. 

Det har betydet interesse for målmageren denne sommer, som selv har været ude at sige, at han gerne ville til udlandet, hvis det skulle være, men i fredags kom Brøndby IF så efter sigende på banen med snøren ude efter angriberen. 

Det afviste Helenius' agent, Mads Bach Lund, skulle have interesse i et efterfølgende tweet, og søndag besvarede Helenius selv nogle spørgsmål om interessen, som han finder dejlig, samtidig med at han er glad i SIF. 

Hvad er din kommentar til den mulige interesse fra Brøndby?

- Jamen, interesse er jo dejligt, sådan er det, men jer er Silkeborg-spiller og er sindssygt glad for at være her, så jeg har fokus på, at vi skal spille en kamp på torsdag, og så må vi se, hvad der sker, sagde Helenius efter kampen. 

Din agent tog ret klart afstand (fra skiftet til Brøndby, red.) - hvad er op og ned i den her historie? 

- Spørg min agent, helt ærligt, jeg får ikke noget konkret, før der er noget. Jeg har ikke hørt noget fra ham de sidste tre dage, så mere er der sådan set ikke at sige til det. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indikerer at udlandet er mest interessant

Helenius retweetede dog sin agents udsagn, hvorfor man skulle tro, at han var enig i, at BIF ikke havde interesse. 

Men du retweetede jo din agents tweet, det betyder vel, at du er enig i det?

- Hvad vi er enige og uenige i mig og min agent, det har vi jo imellem os. Det eneste jeg kan forholde mig til er, at jeg er i Silkeborg og er anfører her, og så længe jeg er det, så vil jeg gøre mit bedste for Silkeborg. De har gjort meget for mig. 

- Det er svært at sige præcist, hvad man vil med tingene. Man har jo nogle forventninger, inden et vindue går i gang, og man har nogle ting, man har sat ind i hovedet, og det er jo det, man håber på. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herefter indikerede den erfarne angriber, at det mest interessante for ham ville være udlandet, selvom han heller ikke helt afviste det mulige skifte til hovedstaden. 

Det har virket som om, at udlandet har været det interessante for dig denne sommer - hovedstaden er vel ikke helt det samme så?

- Jamen, du siger det jo lidt, som det er. Meget mere er der ikke at sige til det. Jeg vil have fuldt fokus på, at jeg er her i Silkeborg og er anfører her. Jeg skal have løftet op i drengene, så vi står knivskarpt til på torsdag (mod HJK Helsinki, red.). 

Kunne det overhovedet være et tema for dig at skifte til en anden dansk klub?

- Det har jeg ingen kommentar til, sluttede Helenius. 

I første omgang kan Helenius dog se frem til kampen på torsdag i kvalifikationen til Europa League mod HJK Helsinki i Finland. 

18 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0