Så er alt faldet på plads.
bold.dk kunne tidligere fortælle, at Hvidovre IF ville rydde ud i truppen og sende Morten Olsen til HIK, og det er nu blevet bekræftet af 2. divisionsklubben.
Angriberen skifter til HIK på en lejeaftale frem til sommer.
Aftalen har skabt glæde hos cheftræner Daniel Simacon, da man tidligere har været ude efter Olsen.
Dengang var Hvidovre IF dog hurtigere på aftrækkeren, skriver HIK i en pressemeddelelse.
- Morten Olsen spiller med en gejst og energi, som passer rigtig godt ind i vores spillestil. Han har nogle tydelige spidskompetencer på fart og power - og jeg glæder mig til at arbejde med ham og bidrage til hans udvikling.
- Vi har stærke angribere i Mathias Veltz, Milan Silva, Abdul Arshad og Frederik Emil Andersen. Men Morten kommer til at tilføre en ekstra dimension i vores gennemtrænede 4-3-3 system, siger Daniel Simacon.
25-årige Morten Olsen har været i Hvidovre siden sommeren 2022, hvor det dog har været sparsomt med spilletiden.
I denne sæson er det blot blevet til ni minutter i 3F Superligaen, så angriberen trænger i den grad til at få græs under fødderne igen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
HIK
Hvidovre IF
3F Superliga


































