2024-11-12 12:15:00

Historisk tæt Superliga slår flere rekorder

Aldrig har der været kortere afstand fra en første- til en syvendeplads i Superligaen efter 15 runder. Derudover har der aldrig været spillet så meget uafgjort, mens et førerhold på nuværende tidspunkt aldrig har haft et ringere pointsnit.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

FCN

1 - 0

AGF

Superligaen skuffer sjældent på intensitet, spænding og drama.

Det kan de fleste danske fodboldfans skrive under på, og efter guldet først blev fordelt i sæsonens sidste halvleg i forrige sæson, ser det ud til, at et lignende drama igen i år kan udspille sig.

Noget tal fra SuperStats, som Bold har gennemgået, viser.

I hvert fald er toppen i denne sæson tættere end nogensinde før, da bare fire point adskiller AGF på førstepladsen fra FC Nordsjælland, der er nummer syv og lige uden for det selskab, der efter grundspillet går videre til mesterskabsspillet.

Og det er altså faktum efter 15 spillede runder. Sæsonerne 1999/2000 og 2007/2008 følger efter på listen, da det her var seks point, som adskilte første- og syvendepladsen på samme tidspunkt.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Historisk tæt Superliga slår flere rekorder
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Til sammenligning var FCK i 2010/2011-sæsonen på førstepladsen efter 15 runder med 41 point, hvilket var hele 22 foran Sønderjyske, som på det tidspunkt var nummer syv.

Dårligste tophold målt på point
Det FCK-hold holder også rekorden for det højeste pointsnit nogensinde, da de med 13 sejre i 15 kampe lå på imponerende 2,73.

AGF fører lige nu Superligaen med 27 point og en bedre målscore end FC København og FC Midtjylland, som har samme pointantal, og alle tre klubber har dermed et snit på 1,80.

Det snit er aldrig set lavere for et førerhold, og senest, en sæson oplevede lignende, var i 1999/2000, da Brøndby førte rækken med 28 point og et snit på 1,87.

Kun i fem af 34 fulde Superliga-sæsoner er det sket, at et tophold efter 15 kampe ikke har haft et snit på minimum 2,00.

Flest uafgjorte i nuværende format
I den seneste runde endte fire af seks kampe uafgjort, og kun Viborg og Silkeborg formåede at vinde deres kampe.

Og uafgjort har været et stort tema i sæsonen, hvor Silkeborg i runde 14 mod FC København på udebane spillede lige for syvende gang i træk og dermed slog rekorden på det område.

Men nu kan også Superligaen samlet set tage rekorden for flest uafgjorte.

For med 30 uafgjorte kampe af i alt 90 spillede er 2024/2025-sæsonen den sæson med flest pointdelinger nogensinde, hvis man kun kigger på sæsoner med 12 hold.

Herunder får du overblikket over statistikkerne der er gjort brug af i artiklen. Disse er trukket ud fra data fra SuperStats.

SæsonAntal uafgjorteTotal pointAfstand (1.-7. pladsen)Førerholdets pointsnit
2024-20253024041,8
2023-202423247172,2
2022-202325245102,07
2021-202227243152,27
2020-202119251112,07
2019-2020 (14 hold)19 (16,3)296 (253,7)162,53
2018-2019 (14 hold)33 (28,3)282 (241,7)162,27
2017-2018 (14 hold)29 (24,9)286 (245,1)122,2
2016-2017 (14 hold)33 (28,3)282 (241,7)142,33
2015-20161625492,07
2014-201525245172,47
2013-201427243102
2012-201325245122,13
2011-201219251152,33
2010-201118252222,73
2009-201017253102,13
2008-200925245182,33
2007-20081925161,93
2006-200716254152,4
2005-200628242222,6
2004-200520250142,27
2003-200417253192,33
2002-200323247122,07
2001-200229241162,4
2000-20012224871,93
1999-20002524561,87
1998-199920250102,13
1997-199819251112,07
1996-199726244152,2
1995-199621249182,27
1994-1995 (10 hold)18 (21,6)207 (248,4)172,27
1993-1994 (10 hold)24 (28,8)201 (241,2)131,93
1992-1993 (10 hold)29 (34,8)196 (235,2)122
1991-1992 (10 hold)21 (25,2)204 (244,8)122

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

FCN

1 - 0

AGF

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce