For ret præcist et år siden købte Viborg FF nyt blod til midtbanen i form af Mees Hoedemakers.
Den 28-årige hollænder formåede dog aldrig for alvor at bide sig fast i den grønne trøje, hvor det i seneste Superliga-sæson blev til lidt over 500 minutter fordelt på 19 kampe.
Nu er parterne blevet enige om en udlejning til Almere City.
- Jeg ønsker selvfølgelig at spille mere, end jeg har gjort, og så er det her en god mulighed for min familie at komme hjem til Holland.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har nydt at bo i Danmark og Viborg, hvor jeg blev taget rigtig godt imod af en klub med mange gode mennesker, og jeg ønsker alle alt det bedste med sæsonen, siger Hoedemakers til klubbens hjemmeside.
Ifølge hollandske medier har Almere City en købsoption, der kan gøre skiftet permanent, når lejeaftalen udløber næste sommer.
Til den tid har Mees Hoedemakers et år tilbage af sin aftale i Viborg.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
Almere City FC
Viborg FF
3F Superliga
























