2022-09-17 09:12:38

Horsens forsvarede dybt mod FCN: Aldrig oplevet lignende

Jacob Steen Christensen har aldrig oplevet et kampbillede, som det han så mod AC Horsens fredag aften, hvor Horsens forsvarede med alle mand i eget felt.  

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 10. runde

FT

ACH

1 - 0

FCN

25'
1 0
Magnus Jensen
Mål

FC Nordsjælland led fredag aften et 0-1-nederlag ude mod AC Horsens. 

Efter kampen var FCN-profilen Jacob Steen Christensen tydeligt skuffet over resultatet. Kampbilledet udviklede sig på en måde, han aldrig tidligere har oplevet. 

Ifølge midtbanespilleren forsvarede Horsens nemlig med alle mand nede i eget felt. 

- Vores første 20 minutter helt forfærdelige uden bolden. Vi pressede ikke deres stoppere, så de kunne helt frit bare smide bolden op til Magnus Jensen. Der manglede noget intensitet. 

- Efter det fik vi presset Horsens ned i eget felt, og jeg tror ikke, jeg har oplevet før, at der bare står 11 mand nede i eget felt og clearer bolden i resten af kampen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Horsens forsvarede dybt mod FCN: Aldrig oplevet lignende
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

- Sådan en fodboldkamp har jeg aldrig spillet før. 

21-årige Steen Christensen ærgrede sig over FCN’s manglende evne til at dæmme op for Magnus Jensen, men han erkender, at det kom bag på gæsterne, at Jensen startede i angrebet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi var ikke klar på, at Magnus Jensen skulle starte i angrebet, men vi havde snakket om muligheden, for det gør Horsens jo ofte. På trods af vores snak om det, virkede vi ikke til at være klar nok på det. 

FC Nordsjælland har fået en flot start på sæsonen, og øjeblikkeligt indtager holdet fra Farum da også førstepladsen. Fredagens resultat rokker ikke ved glæden over starten.

- Jeg står stadig med følelsen af, at vi har haft en flot sæsonstart. Selvfølgelig havde det været rart at få tre point eller som minimum et enkelt, men sådan er det for mange hold, forhåbentlig går det op i sidste ende, afslutter FCN-profilen. 

FC Nordsjælland topper 3F Superligaen med 20 point i ti kampe. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 10. runde

FT

ACH

1 - 0

FCN

25'
1 0
Magnus Jensen
Mål

31 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0