Andreas Hansen har i et par år været den ubestridte førstemålmand i FC Nordsjælland, men da modstanderne i løbet af foråret hed AGF og FC København, var 20-årige William Lykke pludselig foretrukket foran ham.
Mod Randers i søndags var den 29-årige keeper så tilbage i FCN-buret, og han fik genvalg fredag aften mod Brøndby, hvor han leverede en meget solid præstation og hev et par store redninger ud af ærmet.
Det betyder dog ikke, at FC Nordsjælland igen har fået sig en førstemålmand.
- Andreas gør det, han er med for. Han står en god kamp, og der er brug for ham i et par situationer, hvor han viser, at han har et højt niveau, lød det fra cheftræner Jens Olsen efter 0-0-kampen mod Brøndby.
Er Andreas Hansen førstemålmand i FC Nordsjælland nu?
- Lad os nu lade være med at bruge så meget mere tid på det der. Der en konkurrencesituation. Vi har to dygtige keepere, og Andreas viste i dag, at han er en god målmand. Det er vi glade for.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hovedpersonen bed også mærke i sin egen indsats.
- Det var dejligt fra mit perspektiv at kunne bidrage til et point.
I december satte han sin underskrift på en forlængelse af kontrakten, der nu løber til sommeren 2028. Alligevel oplevede han nogle kampe senere at blive sat af.
- Sådan er fodbold engang imellem. Jeg lægger mig ikke ned og piber. Jeg skyndte mig at gøre alt, hvad jeg kan for at vise, at pladsen er min.
- Jeg fokuserer ikke så meget på det. Nu har jeg fået chancen igen, og så har jeg bare holdt mig skarp til træning.
Andreas Hansen har i alt spillet 117 kampe for FC Nordsjælland.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
FC Nordsjælland
3F Superliga

































