2026-08-25 15:10:23

Isak Jensen afviste FCK-tilnærmelser

FC København forsøgte ifølge Bolds oplysninger at hente Isak Jensen på en lejeaftale i AZ Alkmaar, men den 22-årige kantspiller ønskede at fortsætte karrieren i udlandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

FCK

4 - 1

INT

FC København har i løbet af sommeren været på jagt efter kantspillere, og Bold kunne tidligere fortælle, at løverne er i dialog med Jacob Bruun Larsen.

Men han er selvsagt ikke den eneste kantspiller i FCK's kikkert.

Som Bold forstår det, var københavnerne også i dialog med den tidligere Viborg-profil Isak Jensen, der for godt og vel et år siden blev solgt til AZ Alkmaar for 30 millioner kroner.

Isak Jensen startede glimrende i Holland, men for nylig skrev det hollandske lokalmedie Noordhollands Dagblad, at danskeren ikke indgår i AZ Alkmaars fremtidsplaner.

FCK har denne sommer undersøgt muligheden for at hente den 22-årige kantspiller på en lejeaftale, men det var ikke for alvor aktuelt, da han ønskede at fortsætte sin karriere i udlandet.

Mandag aften blev Isak Jensen præsenteret i Ligue 1-klubben Lorient, der har hentet ham på en lejeaftale med en købsoption.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Isak Jensen afviste FCK-tilnærmelser
Foto: Maurice Van Steen/Reuters/Ritzau Scanpix

Det var imidlertid ikke kun Lorient og FC København, der havde kastet deres kærlighed på Jensen.

Ifølge Bolds oplysninger var en tyrkisk klub ganske tæt på at hente Isak Jensen, der sågar var nede for at besøge klubben.

I Tyrkiet var der udsigt til en løn på den gode side af en million kroner om måneden, men det tilbud endte han altså også med at takke nej til.

Nu går turen i stedet til Frankrig for Isak Jensen, der scorede 18 mål i 60 kampe for Viborg.

FC København har foreløbig hentet den sydafrikanske kantspiller Thapelo Maseko denne sommer.

Podcast Cover

Alt på spil i Brøndby

Hattrick | Afsnit 23

Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.

Læs mere
-20:17

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

FT

FCK

4 - 1

INT

Annonce

34 kommentarer

Se kommentarer
Annonce