Fredag skal OB forsøge at bevare håbet om en syvendeplads i 3F Superligaen, når holdet hjemme møder nedrykningstruede AC Horsens.
I øjeblikket har FC Midtjylland nemlig fire point mere end fynboerne samt en markant bedre målscore inden sæsonens sidste to runder, og derfor er tre point vigtige for OB.
Til opgøret har Andreas Alm valgt de samme spillere, som i sidste runde vandt stort over Lyngby Boldklub.
AC Horsens ligger inden runden under nedrykningsstregen, og holdet har derfor også brug at kunne sætte point ind på kontoen inden holdets sidste kamp mod AaB, der er Horsens' direkte konkurrent om overlevelse.
Til opgøret har Horsens valgt at ændre på to pladser fra holdets nederlag mod Silkeborg.
Artiklen fortsætter efter billedet

James Gomez glider ud på bænken, mens Moses Opondo sidder ude med karantæne.
I stedet for er Janus Drachmann og Alexander Ludvig blevet udvalgt til startopstillingen.
Der er kampstart klokken 19.
OB's startopstilling:
Martin Hansen - Nicholas Mickelson, Tobias Slotsager, Jørgen Skjelvik, Aske Adelgaard - Alasana Manneh, Jeppe Tverskov - Jakob Breum, Mads Frøkjær-Jensen, Yankuba Minteh - Emmanuel Sabbi
AC Horsens' startopstilling:
Matej Delac - Mikkel Lassen , Malte Kiilerich Hansen, Alexander Ludvig - Lubambo Musonda, David Kruse, Aron Sigurdarson, Janus Drachmann , Thomas Santos - Magnus Riisgaard Jensen, Anders K. Jacobsen.