2022-08-16 23:54:02

Jens Stryger: Der venter FCK en heksekedel

Jens Stryger Larsen er ikke i tvivl om, at der bliver tryk på, når FC København om en uge skal spille returkamp mod Trabzonspor i Tyrkiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Parken leverede tirsdag aften en flot kulisse, da FC København fik besøg af de tyrkiske mestre fra Trabzonspor. 

Men ifølge danske Jens Stryger Larsen venter der en kulisse, som sagtens kan måle sig med Parkens, når FC København om en uge skal til Tyrkiet.

Det fortalte han i et interview med TV3+ efter tirsdagens opgør.

- Det bliver en heksekedel. Der er virkelig tryk på det stadion, og vores fans skal nok være med til at få os frem på banen, så vi kan få et resultat.

Danskeren var ikke tilfreds med 1-2-nederlaget, som skaffede det tyrkiske mandskab et dårligt udgangspunkt før returkampen.  

- Vi laver lidt for mange dumme fejl, især i første halvleg, hvor vi ikke får kørt bolden ordentligt rundt. 

- Vi startede egentlig meget fint, men så fik de jo scoret. Der var lidt små uprovokerede fejl, som vi skal have styr på, fortæller Stryger Larsen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Returkampen mellem FC København og Trabzonspor spilles onsdag i næste uge. 

16 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0