2025-05-20 17:16:00

Jung i chok over Werder-exit: Åben for Danmark

Anthony Jung fortæller til Bold, at han var i chok over, at Werder Bremen ikke ville forlænge hans aftale. Tyskeren er åben for en retur til Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

MEP

4 - 1

WBR

Anthony Jung er snart fortid i Werder Bremen.

Den tidligere Brøndby-back forlader Bundesliga-klubben, når hans kontrakt udløber ved udgangen af juni. 

Det var dog ikke, hvad han havde håbet på.

Det fortæller Jung i et interview med Bold.

- Jeg var lidt i chok over klubbens beslutning. Jeg havde nok regnet med, at jeg ville få en kontrakt på et år mere. 

- Jeg synes, at jeg har gjort det godt i de sidste par sæsoner. Min familie og jeg har det godt i Bremen, så vi havde håbet på, at vi kunne blive. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Jung i chok over Werder-exit: Åben for Danmark
Foto: Teresa. Kroeger/Reuters/Ritzau Scanpix

- Men jeg kender også branchen, og jeg ved, at det kan gå stærkt, så nu kigger vi frem, og så må vi se, hvad der sker, fortæller backen.

Anthony Jung ved endnu ikke, hvilken trøje han skal trække over hovedet efter sommer, men intet er udelukket. 

- Vi er som familie åben for alt muligt. Det er bestemt ikke sådan, at der er bestemte områder i verden, som vi ikke vil til. Vi lader eventuelle tilbud bestemme, hvor vi skal hen, fortæller han. 

Den 33-årige tysker spillede i Brøndby fra 2017 til 2021, og han var meget glad for at bo i Danmark. 

Derfor er Superligaen bestemt en mulighed, fortæller han. 

Også en anden klub end Brøndby. 

- Danmark ville være meget interessant. Jeg spillede fire år i Brøndby, og vi var meget glade for at bo i Danmark. Vi havde det godt, følte os hjemme og var velkomne. 

- Jeg vil bestemt lytte, hvis der skulle vise sig at være tilbud fra en klub i Danmark. Jeg har ikke hørt noget fra nogen i Danmark endnu, men jeg vil ikke udelukke noget, så det kunne godt være en anden klub. 

- Det er klart, at det lyder meget romantisk med en genforening med Brøndby, men jeg er meget åben for andet også, siger Jung. 

Anthony Jung har spillet 130 kampe for Werder Bremen, som han tilsluttede sig umiddelbart efter, at han var med til at slutte 16 års mesterskabstørke i Brøndby i 2021.

På Vestegnen fik tyskeren 145 optrædener. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

MEP

4 - 1

WBR

Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce