Søndagens derby mellem Brøndby IF og FC København blev beskæmmet af forfærdelige scener.
Allerede lørdag aften var der voldeligt sammenstød i Glostrup, og en time før kampstart angreb Brøndby-tilhængere FCK-afsnittet med pyro. Gæsterne reagerede ved at kaste de brændende genstande tilbage.
Nu siger justitsminister Peter Hummelgaard til DR, at han vil have indført ansigtsgenkendelse i 3F Superligaen.
- Jeg er parat til at give politiet alle de redskaber og myndighederne, de har behov for. Det, der er behov for nu, er, at vi hjælper Divisionsforeningen med at få ansigtsgenkendelse på alle stadioner, så man permanent bliver udelukket, siger Peter Hummelgaard til DR.
Brøndby har haft ansigtsgenkendelse i fem år, og tidligere har klubbens direktør Ole Palmå sagt følgende til Bold:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har med ansigtsgodkendelse nægtet mange med karantæne i at komme ind på stadion. Det er et effektivt hjælpemiddel for os.
- Når de kommer frem til indgangen og der er rødt lys, kommer de ikke ind. På den måde er det effektivt at forhindre dem, der har forbrudt sig mod reglerne i at komme på stadion, forklarede Ole Palmå i september.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Brøndby IF
3F Superliga
























