2025-08-07 14:20:15

Kæmpe aftale på plads: FCN og Strasbourg enige om Høgsberg

FC Nordsjælland og Strasbourg er nået til enighed om en transfer af forsvarsprofilen Lucas Høgsberg, der snart får grønt lys til at færdiggøre et skifte til franskmændene.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

MAI

0 - 0

STR

Lucas Høgsberg tager et kæmpe skridt i karrieren.

Bold kan afsløre, at FC Nordsjællands 19-årige guldfugl er meget tæt på at skifte til Strasbourg.

FCN og den fremadstormende Ligue 1-klub er nemlig nået til enighed om en transfer af den talentfulde stopper, og han får inden længe grønt lys til at tage afsted for at færdiggøre sit skifte.

Ifølge Bolds oplysninger betaler Strasbourg 15 millioner euro, ca. 112 millioner kroner, upfront for at købe Lucas Høgsberg fri af kontrakten med FC Nordsjælland, der for et år siden forlængede hans aftale frem til 2028.

Dermed er Farum-klubben garanteret de 112 millioner kroner, og falder det sidste på plads, bliver Lucas Høgsberg den dyreste stopper solgt ud af Superligaen og blandt de dyreste forsvarsspillere nogensinde i den danske liga.

Det var Bold, der i slutningen af juli kunne fortælle, at franskmændene havde henvendt sig til FCN for at indlede dialog om en transfer, og fem dage senere kunne Bold berette, at et bud på 13 millioner euro, hvoraf to millioner euro var bonusser, var blevet afvist.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Kæmpe aftale på plads: FCN og Strasbourg enige om Høgsberg
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dialogen har i den efterfølgende periode været brandvarm, og nu har parterne altså fundet hinanden.

I efteråret var Høgsberg blandt de absolut største profiler Superligaen, og i en alder af bare 18 år valgte Brian Riemer at udtage forsvarsspilleren til A-landsholdet, inden han senere fik sin debut i rødt og hvidt i Parken i marts.

Allerede i vinter kunne Høgsberg have taget skridtet ud i Europa.

Men buddet fra italienske Como kom sent i januar-transfervinduet, og derfor mente hverken FCN eller Høgsberg, at timingen var den rigtige på daværende tidspunkt.

Strasbourg kom i 2023 på amerikanske hænder, da konsortiet bag Premier League-klubben Chelsea, BlueCo, opkøbte den franske klub. Dermed er Chelsea og Strasbourg søsterklubber.

De endte på en syvendeplads i Ligue 1 i den forgangne sæson, og så er Brøndby modstanderen i fjerde runde af kvalifikationen til Conference League, hvis de blågule slår Vikingur Reykjavik ud.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

MAI

0 - 0

STR

Annonce

41 kommentarer

Se kommentarer
Annonce