

Det er nye tider i AGF, hvor Uwe Rösler denne sommer er blevet afløst af Jakob Poulsen.
Aarhusianernes nye cheftræner gav Frederik Emmery chancen fra start i premieren mod Sønderjyske, og den 18-årige offensivspiller betalte lynhurtigt tilbage.
Stadionuret på Sydbank Park havde ikke engang rundet et minut, før Emmery slog et fremragende indlæg, som Tobias Bech flot styrede i kassen til 1-0 og sendte de mange medrejsende aarhusianerne i ekstase.
Patrick Mortensen var tæt på at fordoble føringen efter godt og vel et kvarter.
Sidste sæsons Superliga-topscorer kom først på et frisparksindlæg, men en fornem redning fra Nicolai Flø forhindrede et 2-0-mål.
Ti minutter senere fik Sønderjyske to gigantiske chancer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Først fik Mads Agger en friløber, som Leopold Wahlstedt afværgede på glimrende vis, inden Tobias Klysner bankede bolden forbi fra en god position.
I pausen foretog Jakob Poulsen en enkelt ændring, da Tobias Bach afløste Gift Links.
Olti Hyseni fik en stor chance fem minutter inde i anden halvleg, hvor Sønderjyske-juvelen sparkede over.
Han tog revanche få minutter derefter, hvilket dog krævede en kæmpe fejl af Leopold Wahlstedt.
AGF-målmanden var helt upresset, men tog sig alt for god tid på bolden, så Hyseni nåede frem og tacklede, og så dumpede bolden over stregen.
Olti Hyseni burde have scoret igen kort efter, hvor han endnu en gang indstillede sigtekornet for højt.
I slutfasen var det frem og tilbage, uden at nogen af holdene for alvor fik lagt et afgørende tryk, så det endte uden vinder.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
Sønderjyske
3F Superliga


































