2026-08-26 17:00:26

Kantjagt i FCK: Usor og Wålemark er varme navne

FC København har ifølge Bolds oplysninger både LASK-profilen Moses Usor og Lech Poznans Patrik Wålemark i kikkerten i jagten på offensive forstærkninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

mandag 31. aug

FCK

vs

SØN

Transfervinduet lakker mod enden, og FC Københavns jagt på offensive forstærkninger er gået ind i den afgørende fase.

I den forbindelse har fodbolddirektør Kristjaan Speakman blandt andet blikket rettet mod to brandvarme profiler.

Bold kan fortælle, at FCK har set sig lune på både LASK-profilen Moses Usor og Lech Poznans Patrik Wålemark.

Fælles for de to offensive profiler er dog, at en handel kan blive en dyr affære.

Både Usor og Wålemark er højt værdsat i deres respektive klubber, hvor de spiller vigtige roller, og derfor skal FC København finde den store pengepung frem, hvis en handel skal blive aktuel.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Kantjagt i FCK: Usor og Wålemark er varme navne
Foto: Leonhard Foeger/Reuters/Ritzau Scanpix - Tomasz Klucznski/Zuma/Ritzau Scanpix

Så sent som tirsdag gjorde Moses Usor i hvert fald ikke noget for at gøre sig selv billigere.

Den 24-årige nigerianske offensivspiller, der kan spille både på kanten og som spidsangriber, var således med til at sende LASK i Champions League efter et vildt comeback mod Celtic, hvor han både noterede sig for et mål og en assist.

Moses Usor har i det hele taget gang i en fremragende periode for LASK, hvor han i sidste sæson noterede sig 15 mål og ti oplæg i 35 kampe for klubben, der endte med at blive østrigske mestre.

Farligt svensk venstreben
Samtidig er 24-årige Patrik Wålemark også havnet på radaren i den danske hovedstad.

Den svenske offensivspiller skiftede permanent fra Feyenoord til Lech Poznan i januar 2025 efter først at have været udlejet til den polske klub, hvor han hurtigt spillede sig til en vigtig rolle.

Ligesom Moses Usor er Wålemark venstrebenet og kan dække flere af de offensive positioner, men svenskeren gør sig oftest på højrekanten, hvor løverne netop har sagt farvel til Jordan Larsson.

I denne sæson har 24-årige Wålemark allerede scoret fem gange, hvoraf to af dem kom i det første opgør mod AGF i Champions League-kvalifikationen.

Der er derfor også tale om en af de største profiler på cheftræner Niels Frederiksens mandskab, der i sidste sæson vandt det polske mesterskab.

En handel med FCK bliver dog ikke mindre kompliceret af, at der er under en uge tilbage af transfervinduet, hvilket vil efterlade Lech Poznan med begrænset tid til at finde en erstatning.

FC København har allerede styrket offensiven med kantspilleren Thapelo Maseko.

Nu vil tiden vise, om løverne kaster millioner efter endnu en offensiv profil.

Podcast Cover

Lyngby kræver 11 mio. af Brøndby

Hattrick | Afsnit 6

Vi starter Hattrick med Lyngbys prisskilt på Casper 'Dani' Winther, der lyder på omkring 11 mio. kroner, hvis Brøndby vil købe ham fri. Julius Ohnesorge får en travl uge, hvor der skal sælges spillere.

Læs mere
-18:50

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 6. runde

mandag 31. aug

FCK

vs

SØN

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce