Kun med Bold+
For første gang i halvandet år bliver der torsdag igen plads til udebanefans, når Brøndby IF og FC København tørner sammen på Vestegnen.
Men allerede 48 timer før kickoff udviklede forberedelserne til højrisikoderbyet sig dramatisk bag kulisserne.
Tirsdag eftermiddag skulle repræsentanter fra de to klubber og politiet samles til et sikkerhedsmøde på Brøndby Stadion, da et opsigtsvækkende syn pludselig fangede deltagernes opmærksomhed uden for loungen.
Ifølge Bolds oplysninger var medarbejdere i fuld gang med at installere sæder i udebaneafsnittet, netop som mødet skulle til at gå i gang.
Det førte til spørgsmål, undren og diskussioner mellem klubberne, fanrepræsentanter og politiet, fortæller flere kilder med indsigt i mødet til Bold.
Få timer senere meldte Brøndby IF ud, at 600 allerede solgte billetter til FCK-fans blev trukket tilbage. Udebaneafsnittet blev pludselig skåret ned fra 2100 til 1500 FCK-fans.


FC København
Brøndby IF
3F Superliga