2025-02-04 11:36:25

Kenneth Perez tabte kæben: Sindssygt FCK kan få ham

Kenneth Perez følger Ajax tæt og er virkelig overrasket over, at FCK har formået at tilknytte Diant Ramaj. Perez ser en masse kvaliteter, men også ét potentielt problem hos målmanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AGF

4 - 3

FCK

FC Københavns målmandsjagt bar endelig frugt på Deadline Day.

Her kunne FCK bekræfte signingen af den 23-årige tysker Diant Ramaj, som skifter Ajax ud med Borussia Dortmund og nu udlejes til den danske hovedstadsklub.

Spørger man den tidligere landsholdsspiller Kenneth Perez, der følger Ajax særdeles tæt som ekspert på hollandsk tv, er han ganske overrasket.

- I min verden er han en super målmand. Det er sindssygt, at de har kunne få fat i ham, siger Kenneth Perez til Bold.

Han var sikker på, at Diant Ramaj ville blive førstevalg i Ajax, som dog i stedet har foretrukket aldrende Remko Pasveer.

- Det er en kæmpe overraskelse, at han ikke blev førstemålmand hos Ajax i år. De valgte en 41-årig som målmand i stedet, og det forstår jeg ikke rigtig.

Ét problem
Ifølge Kenneth Perez er Diant Ramaj fremragende til det meste, men når det kommer til at dominere feltet, mangler tyskeren noget.

- Han har rigtig, rigtig mange ting undtagen højden. Jeg tror, han er lidt for lille til at blive en absolut topmålmand, men han har mange egenskaber, som jeg rigtig godt kan lide ved en målmand.

- Hurtige reflekser og supergod på bolden. Han har sine svagheder ved indlæg, fordi han mangler en smule højdemæssigt, men han er fantastisk med fødderne og i opspillet.

- Hans højde kan være et problem, for han er simpelthen for lille til at være dominerende i feltet på indlæg og hjørnespark, så den del skal man bruge sit forsvar til, siger Perez.

Netop evnen til at dominere feltet har FCK til tider savnet, siden Kamil Grabara forlod klubben i sommer.

- Han dominerer ikke feltet. Der er jo rigtig mange andre kvaliteter, men på det punkt mangler han noget, siger Perez.

Sune Smith-Nielsen udtalte mandag aften, at Diant Ramaj i første omgang er lejet frem til sommer, og derefter vil parterne sætte sig og ’tale videre om mulighederne’.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AGF

4 - 3

FCK

Annonce

35 kommentarer

Se kommentarer
Annonce