

Vejle blev skilt ad, da de i april tabte 0-4 til Silkeborg i Nørreskoven.
Og det var til at se på tilgangen til søndagens kamp.
Vejle stod nemlig fra kampens start af meget lavt for at undgå at give Silkeborg for meget plads at spille på. Det var trods, at man kom tidligt bagud i første halvleg på et mål af Tonni Adamsen.
De lavtstående vejlensere fik dog slået kapital af en kontra efter 35 minutters spil, og som kampen skred frem, lignede Steffen Kielstrups hold også et, der ikke skulle risikere at miste det ene point.
- De kom ikke til meget, og jeg havde også en snak med Gunde (Thomas Gundelund, red) derude, der sagde, at de ikke spillede igennem os, og så valgte vi at sige fint nok, så fortsætter vi.
- Vi var godt klar over, at hævede vi os bare en meter, så er de bare så dygtige til at spille igennem. Så vi kunne godt snakke om, at vi ville højere op og alt det der, men vi må også bare erkende, at det kan vi ikke mod dem. Vi så sidst, hvad der så skete.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi var nødt til at respektere, at det ene point kan komme til at gøre hele forskellen, sagde Steffen Kielstrup til Bold og den fremmødte presse.
Med det ene point holder Vejle afstanden på to point op til Lyngby, der også spillede uafgjort, da de søndag mødte Viborg. Vejle kunne med en sejr altså have gået forbi, men fristelsen efter at gå benhårdt efter sejren udeblev for Steffen Kielstrup.
- Man kan altid sige, at vi måske havde burde have gået mere efter tre point. Men havde vi gjort det ved at stille os længere op, så havde vi ikke fået tre point, vi havde heller ikke fået et point. Så vi var nødt til at gribe kampen sådan an.
- Vi skal være glade for det ene point, for det er sgu en dygtig modstander, må vi erkende.
Vejle møder i næste runde netop deres direkte nedrykningskonkurrent, Lyngby.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
Vejle Boldklub
3F Superliga



































