2025-01-10 22:29:19

Kolding afviser nyt Silkeborg-bud

Silkeborg har ifølge Bolds oplysninger fået afvist et nyt, stort bud på Sami Jalal, men igen har Kolding IF vendt tommelfingeren nedad. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SIF

2 - 2

OB

Sami Jalal har kun været i Kolding IF i et halvt år, men står det til Silkeborg, skal han snart prøve kræfter med Superligaen. 

Som Bold løbende har berettet om i podcasten Ugens Transfer Suppe, har den midtjyske klub udvist stor interesse og sågar forsøgt sig med et bud, og selvom de er blevet afvist, har de tilsyneladende ikke givet op.

Bold kan således afsløre, at Silkeborg har forsøgt sig med et nyt bud på omkring tre millioner kroner for den 20-årige offensive back, men svaret er fortsat det samme: Nej tak. 

1. divisionsklubben vil have endnu mere for Sami Jalal, som de ser et stort potentiale i, og derfor har de vendt tommelfingeren nedad til Kent Nielsen og co. 

Tre millioner kroner var ellers, hvad Kolding i sommer solgte Paul Ngongo for til Aalesund, hvilket var et rekordsalg for klubben. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Kolding afviser nyt Silkeborg-bud
Foto: Kolding IF

Med andre ord ville Silkeborg eller andre interesserede klubber skulle sende et rekordbud afsted, hvis en handel skal gå igennem.

Silkeborg har for nylig sagt farvel til Oliver Sonne, som nytårsaften skiftede til Burnley, og derfor mangler de i Søhøjlandet en erstatning. 

Men de ser ud til at skulle hoste op med mere, hvis hullet skal udfyldes af Sami Jalal. 

Det er ikke mere end et halvt år siden, at Jalal skiftede 2. division ud med NordicBet Ligaen, da han blev FA 2000's første salg i klubbens historie. 

Dengang købte Kolding ham ifølge Bolds oplysninger for lidt mere end 150.000 kroner. 

Nu er beløbet i en helt anden størrelse, men det får ikke Kolding til at sælge ham uden videre. 

Sami Jalal har kontrakt med Kolding IF frem til sommeren 2028.

Du kan høre det seneste afsnit af Ugens Transfer Suppe alle de steder, hvor du normalt lytter til podcast, eller lige herunder.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

SIF

2 - 2

OB

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce