2025-10-26 19:54:45

Krisen kradser: FCK dummede sig på ny

FC København satte flere point til i toppen af Superligaen, da holdet spillede 0-0 med Viborg søndag aften. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 13. runde

FT

FCK

0 - 0

VFF

Krisen kradser i FCK.

Søndag aften spillede løverne 0-0 med Viborg hjemme i Parken og satte dermed flere point til i toppen af 3F Superligaen, hvor AGF og FC Midtjylland buldrer af sted. 

Resultatet efterlader Jacob Neestrups tropper på tredjepladsen med 22 point, men holdet har nu henholdsvis seks og otte point op til FCM og AGF. 

Viborg er placeret på tiendepladsen med 13 point efter 13 kampe. 

Det startede livligt i Parken med optræk til chancer i begge ender. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Krisen kradser: FCK dummede sig på ny
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Først store mulighed tilfaldt Mohamed Elyounoussi, da han modtog bolden tæt under mål i gæsternes felt. Desværre for FCK tog bolden stolpen. 

20 minutter senere var der fare på færde i den modsatte ende. 

Efter et flot Viborg-opspil havnede bolden hos Asker Beck, der var sluppet fri på kanten af FCK-feltet. Midtbanespilleren trykkede af, men bolden susede over mål. 

Der var således målløst ved pausefløjt, og det var til stor utilfredshed for størstedelen af de fremmødte tilskuere i Parken, der sendte hjemmeholdet i omklædningsrummet med en pibekoncert. 

I anden halvleg satte FCK sig på spillet, og det var tæt på at give pote efter 69 minutters spil. 

Her slap Junnosuke Suzuki igennem i højre side af banen, hvorfra han sendte en afslutning af sted mod mål. Lucas Lund fik dog afværget med en stærk fodparade. 

To minutter efter var Thomas Jørgensen på spil. Efter en god dribletur testede han Dominik Kotarski fra distancen, men FCK-keeperen havde styr på afslutningen. 

Som slutningen nærmede sig, pressede hjemmeholdet og mere på. 

Og med knap fem minutter tilbage af den ordinære spilletid var indskiftede Robert tæt på at score et drømmemål. 

Brasilianeren kanonerede en flugter af sted fra kanten af feltet, men desværre for FCK var træværket i vejen. 

Det forblev uden mål til slutfløjt. 

Kampen endte således 0-0, og dermed fortsætter krisen for FCK.  

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 13. runde

FT

FCK

0 - 0

VFF

Annonce

121 kommentarer

Se kommentarer
Annonce