Kristian Riis har været hårdt plaget af skader i løbet af sin karriere, og det har den 26-årige forsvarsspiller nu taget konsekvensen af.
Han oplyser nemlig lørdag aften på sin Instagram, at han lægger støvlerne på hylden.
- Fra den 1. december har jeg officielt valgt at indstille min professionelle fodboldkarriere. At kunne spille fodbold på et professionelt plan i ni år har været den ultimative drengedrøm.
- Fodbolden har været min passion, siden jeg var en lille dreng, og det er derfor også meget vemodigt, at jeg i en alder af 26 år må erkende, at kroppen ikke kan følge med.
- Skaderne har været en følgesvend igennem min karriere. Selvom de har været en stor udfordring, har de også været utrolig lærerige. De har lært mig, at hvor der er vilje, er der vej, og jeg er utrolig taknemmelig for de mennesker, som har troet på mig undervejs, lyder det blandt andet fra Kristian Riis.
Den 26-årige forsvarsspiller har i løbet af sin karriere repræsenteret klubber som FC Midtjylland, Vendsyssel FF, Esbjerg og Lyngby.
Det sidste halve år har han været på kontrakt i islandske Stjarnan.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Lyngby Boldklub
3F Superliga





































