2026-08-19 12:15:00

Kun garanti for Superliga-produktion til marts: Direktør beroliger

- Jeg garanterer for, at der ikke bliver problemer med finansieringen af Superliga-produktionen i resten af sæsonen og tiden derefter, siger Matchday-direktør Max Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Matchday Production, der står for produktionen af kampene i Superligaen, har leveret to elendige regnskaber, efter selskabet blev etableret i sommeren 2024.

Minus 24,9 mio. kr. og minus 42 mio. kr. er resultaterne fra de to regnskabsår.

Egenkapitalen er minus 56 mio. kr.

De blodrøde tal hos Matchday Production har udløst en revisoranmærkning, der potentielt kan være en tikkende bombe under produktionen af Superligaen.

For i revisorbemærkningen er der en usikkerhed om virksomhedens fortsatte drift. En bemærkning, der også var i forbindelse med regnskabet for 2024.

Det opsigtsvækkende er, at Matchdays moderselskab, DMC Production, der finansierer produktionsselskabet, kun har stillet en garanti for finansieringen af selskabet frem til marts 2027.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Kun garanti for Superliga-produktion til marts: Direktør beroliger
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Og det er et kritisk tidspunkt, fordi i slutningen af marts næste år er Superligaen godt i gang med slutspillet.

Og det kan i værste tilfælde betyde, at DMC ikke stiller økonomisk garanti for Matchday Production til den tid.

Max Andersen, direktør for Matchday Production, skal superliga-folket være nervøse for, at der ikke bliver produceret kampe fra 1. april?

- Jeg kan godt garantere for, at der bliver produceret Superliga resten af sæsonen og ud i fremtiden, siger direktøren.

260355
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Du forstår vel undren og spørgsmålet, når det fremgår af regnskabet, at den ene ejer, DMC, der står for finansieringen, kun kan garantere for økonomien til udgangen af marts 2027?

- Jo, det gør jeg. Men det handler meget om regnskabsteknik - der var jo en tilsvarende dato i forrige års regnskab.

- Det jeg kan sige er, at der ikke er nogen ændringer fra ejerkredsens side. Der er fuld tillid til selskabet og totalt opbakning fra ejerkredsens side.

- Der er lagt en langsigtet plan for selskabet. En plan, som vi følger. Men det er klart, at vi skal have flere kunder i butikken, siger Max Andersen, der er direktør for Matchday Production.

Matchday Production ejes af DMC (51 procent) og Superligaen A/S (49 procent). Men det er DMC, der har finansieret virksomheden.

Superliga-klubberne har ikke haft penge op af lommerne for at overtage produktionen af kampene

DMC er en nordisk produktionskoncern, der også har et tilsvarende produktionscenter i Oslo.

260356
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

DMC Production ejes af det amerikanske kapitalfondsselskab Coral Tree Partners, som blev majoritetsejer i starten af 2025. Det skete efter en investering på mere end 375 mio. kr.

Det svenske moderselskab DMC ejer den danske afdeling, der producerer Superligaen. Her er der fortsat et medejerskab fra blandt andre Stena Adactum, der dog er minoritetsaktionær.

Podcast Cover

FCK's røverkøb og Brøndbys nye stjerne

Hattrick | Afsnit 176

Diant Ramaj er tilbage, mens Thapelo Maseko er et helt nyt ansigt i FC København, og vi runder begge navne. Sydafrikaneren har FCK fået til en god pris. 

Læs mere
-18:41

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce