Mathias Kvistgaarden blev i midtugen ramt af en mindre skade, da han var i aktion på det danske U21-landshold.
Fredag trænede angriberen ikke med resten af Brøndby-truppen. I stedet løb han rundt og lavede øvelser for sig selv med en træner, inden han gik tidligere ind end resten af holdet.
Efter fredagens træning gav Brøndby-træner Jesper Sørensen en status på Kvistgaarden forud for mandagens udekamp mod AGF.
- Han kom tilbage fra U21-landsholdet og havde fået et lille riv i sit knæ, så vi går lige lidt roligt frem med ham i forhold til at få et overblik. Vi håber og regner med at have ham med på mandag.
- Selvfølgelig er det ikke godt, når en spiller ikke træner med.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tirsdag spillede Kvistgaarden videre på trods af den mindre skade, da det danske U21-landshold slog Island 2-0.
- Som jeg forstår det, mærkede han ikke så meget under kampen. Det begyndte at komme, da adrenalinen forlod kroppen.
- Der er god bedring i forhold til i starten, så vi håber, det er en mindre ting, udtaler Jesper Sørensen.
Brøndby gæster mandag AGF i 12. spillerunde af 3F Superligaen. Der er kampstart klokken 19.00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


AGF
Brøndby IF
3F Superliga




































