Han er lidt efter de andre, fordi han var ude i tre uger af opstarten.
Derfor startede han foråret med at være skadet mod FC Midtjylland. Siden er han skiftet ind fra bænken mod både OB og Vejle.
Men nu ser Mathias Kvistgaarden en startplads forude inden for en overskuelig fremtid.
- Jeg tror, jeg kommer tilbage i startformationen, selv om vi lige nu har tre, der gør det rigtig godt (Vallys, Suzuki og Omoijuanfo, red.).
- Det er noget jeg kæmper for hver uge på træningsbanen. Men det er klart, at konkurrencen er hård, efter vi også har fået Filip Bundgaard til klubben.
- Det er kun godt for træningsmiljøet, fordi vi presser hinanden. Vi er glad for den bredde, vi har fået i Brøndby. Og der er ingen sure miner overfor hinanden, siger Mathias Kvistgaarden.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han så første halvleg fra bænken, hvor frustrationerne stod i kø, fordi Brøndby brændte flere store chancer.
- Vi skulle have ført med to måske tre mål ved pausen. Men det er jo en del af fodboldverdenen, når tingene ikke går, som de skal.
- Derfor er det klart, at vi er skuffede. Det er utroligt, at vi kun scorer på et straffespark i den her kamp, mener han.

Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix.
Store roser til Trott
Mens han undrer sig over, at Brøndby ikke fik scoret, så uddeler han også store roser til Vejles-keeper, Nathan Trott.
- Han har rigtig meget kvalitet. Det kan alle se. Han er en virkelig god målmand, siger Mathias Kvistgaarden og slår fast:
- Af og til glemmer man at rose målmanden. Det behøver ikke altid være angriberen man fokuserer på. Man skal også rose ham mellem stængerne. Og for den præstation han leverede mod os, fortjener Trott ros for, siger han.
Måske kan Nathan Trott havne på Vestegnen i næste sæson. Han har kontraktudløb til sommer både som lejesvend i Vejle, men også med sin West Ham-aftale.
Samtidig skal Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen ud at løse en målmandskabale, fordi Patrick Pentz kun er lejet i Bayer Leverkusen. Og han koster 18 mio. kr. at købe fri.
Det er tvivlsomt om Brøndby vil betale så høj en pris for at købe den stærke østriger fri af Bayer Leverkusen-aftalen.
Nathan Trott er ’gratis’, fordi hans aftale som sagt udløber. Samtidig er Trott lige nu i en position, hvor han frit kan forhandle til anden side.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
Vejle Boldklub
3F Superliga
































