Alexander Lind indtog en uheldig hovedrolle, da FC Nordsjælland fredag aften gæstede Brøndby Stadion.
Den 23-årige spydspids kom således alt for sent ind i en duel og jokkede Luis Binks på anklen, hvilket resulterede i et direkte rødt kort efter 40 minutters spil.
I en Instagram-story sender han nu en undskyldning til Brøndby-stopperen, som heldigvis var i stand til at spille videre efter tacklingen.
- En rigtig tung dag. Selvfølgelig en klokkeklar rød badebillet til mig – intet der.
- Selvfølgelig en stor undskyldning til fansene, holdet og Binks. Det er aldrig intentionen at skade folk.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men tak for opbakningen til de medrejsende fans og igen en fornøjelse at spille på Brøndby Stadion i en fantastisk kulisse, lyder det fra angriberen.
Jens Fønsskov Olsen forklarede efter kampen, der endte 1-1, at Alexander Lind tog ordet nede i omklædningsrummet og undskyldte til sine holdkammerater.

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England
Hattrick | Afsnit 136Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.
Læs mere
Brøndby IF
FC Nordsjælland
3F Superliga





































