2022-10-02 09:00:02

Lössl om VFF-stikpiller: For fanden, vi ligger jo mest vestpå

Viborg FF har i flere år drillet FC Midtjylland med, at de burde hedde FC Vestjylland grundet deres placering, og det er med til, at Jonas Lössl og Erik Sviatchenko meget gerne vil slå rivalerne søndag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 11. runde

FT

FCM

1 - 1

VFF

Der er meget mere end blot tre point på spil, når bolden igen ruller på MCH Arena søndag.

Her tager værterne fra FC Midtjylland nemlig imod rivalerne fra Viborg FF i det midtjyske derby, og det er et opgør, som FCM-keeper Jonas Lössl i den grad glæder sig til.

Han ved nemlig om nogen, hvor meget der er på spil i de her kampe, hvor især FC Midtjyllands placering i mange år har været genstand for drillerier fra rivalerne.

Her må Lössl dog bøje sig i støvet, da bold.dk spørger ham om, hvordan han har det med at blive kaldt for FC Vestjylland.

- Jamen for fanden, rent geografisk er vi jo en af de klubber, som ligger mest vest på, så er det jo sådan, det er. Så det irriterer mig ikke, at vi bliver drillet med det, det er sgu fint, jeg kan også godt lide at give den anden vej, siger Lössl med et grin og fortsætter om chancen for en mulig sejr.

- Jeg vil gerne sige, at vi vinder, fordi vi er det bedre hold, men det skal vi jo også ud og vise, og det har vi haft problemer med i lang tid, men momentum er vendt for os.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Lössl om VFF-stikpiller: For fanden, vi ligger jo mest vestpå
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Jeg synes, at de ting, som vi går og arbejder rigtig hårdt på, er begyndt at betale sig på banen. Det har man kunnet se i de seneste tre kampe i højere eller mindre grad.

- De kommer til MCH Arena, så vi skal turde tage favoritværdigheden på os og gå ud for at vinde, fordi vi vil være deroppe, hvor de ligger nu, og det tror jeg også på, at vi kan godt, udtaler Jonas Lössl til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ligger åbenbart ikke i Midtjylland

Erik Sviatchenko er også en af de FC Midtjylland-spillere, som kender rivaliseringen med Viborg særdeles godt.

Han synes dog ikke, at det er så fedt at blive kaldt for FC Vestjylland, og derfor glæder han sig til at give den gas på søndag.

- Det er det største opgør rent fanmæssigt i forhold til historien, hvor der har været mange sjove og dumme historier, hvor der også har været nogle gode kampe i blandt.

- Folk stepper altid op på lægterne til de her kampe, som jo er et lokalopgør. De kalder os FC Vestjylland, fordi de åbenbart mener, at de er i Midtjylland, og at vi ikke er, men at vi er i Ikast og Herning.

- Der er mange ting i den forstand, så derfor er det for mig en af de kampe, som jeg glæder mig allermest til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er dog nye tider i Midtjylland, da Viborg ligger foran FC Midtjylland i tabellen, og Sviatchenko mener da også, at det er et VFF-mandskab, som er et helt andet sted end tidligere.

- Jeg har været med i mange år og været med i en del kampe, men de har jo ikke været med i så mange, kan man sige, da der er været mange nedrykninger og oprykninger igen. Stabiliteten i Superligaen har de ikke haft i lang tid, men det har de så sandelig fået styr på nu, hvor de er blevet et stærkt hold.

- De er et andet sted nu, end hvad de har været i mange år, og det er også godt for opgøret i sig selv, da der nu også er noget på spil rent sportsligt. 

- Så det bliver en fed kamp, hvor vi bliver svære at slå efter, at vi er kommet ind i en god udvikling på kort tid, udtaler Erik Sviatchenko til bold.dk.

Det er klokken 14:00, at lokalderbyet mellem FC Midtjylland og Viborg FF bliver sparket i gang på MCH Arena.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 11. runde

FT

FCM

1 - 1

VFF

12 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0