





- Det var simpelthen for ringe.
Meldingen var klar fra en meget skuffet Jonas Lössl, som var ude med en stor kritik af dommer Sandi Putros efter søndagens vilde 3-3-opgør mod Silkeborg i 3F Superligaen.
Efter kampen kunne man se, hvordan Lössl stormede frem til Putros for at brokke sig, mens direktør Claus Steinlein også var nødt til at holde FC Midtjylland-keeperen tilbage.
Da Lössl talte med TV3 Sport efter opgøret, var pulsen dog faldet en smule, men holdningen var den samme.
- Det klinger jo hult, når man ikke er kommet i top seks, og at man tager og skyder skylden på andre, fordi det var ikke andres skyld, men det var simpelthen ikke værdigt, den indsats fra ham i dag.
- Han mistede fuldstændig grebet om kampen. Han dømte nogle meget afgørende situationer den forkerte vej. Jeg føler decideret, at vi er blevet dømt imod i dag.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det gælder især ved det sidste mål. Han havde lige forinden dømt et frispark til mig på præcist samme vilkår. Jeg blev klart skubbet væk, og det var en spiller, som ikke havde fokus på bolden, så efter bogen var det et frispark til mig.
- Jeg er helt brændt af. Der var jo også flere hjørnespark, som gik imod os. Jeg synes mest af alt, at det er sindssygt, når man går til ham og snakker til ham, så var det ingen indblik. Det var simpelthen for ringe.
Hvad fortalte du ham?
- At det simpelthen var for ringe, siger Jonas Lössl.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Silkeborg IF
3F Superliga




































