Hos Lyngby forsøger man at lande en permanent aftale med Andri Gudjohnsen, der aktuelt er på leje frem til sommer.
Det fortæller Nicas Kjeldsen, der er fodboldchef i Lyngby, til bold.dk.
- Vi vil gerne lukke en aftale, men vi styrer ikke tempoet alene.
3F Superliga-klubben har - som det blev meddelt ved lejeaftalens offentliggørelse - en købsoption på den 21-årige islænding, men det betyder ikke, at handlen er lige til.
- Det er ikke bare at trykke på knappen. Der er stadigvæk nogle krav i en klausul og noget jura, jeg ikke skal kede dig med, men vi vil gerne blive enige med Norrköping og Andri. Det kunne være fedt, men det er lidt for tidligt at sige, om det lykkes, siger Lyngby-bossen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge bold.dk's oplysninger er Gudjohnsen selv åben for at indgå et længere sigtet samarbejde med Lyngby. Netop det er parterne nu i dialog om, bekræfter Nicas Kjeldsen.
- Det er altid rart at være afklaret med, hvilke spillere man har. Vi har dog hele sæsonen, så det er ikke noget, vi stresser helt vildt over, men der er da dialog.
Er I både i dialog med Norrköping og Andri?
- Sådan kan du godt forstå det, ja. Vi snakkede allerede om det, da aftalen blev indgået.
Hvor tæt er I på at lukke en aftale?
- Vi har fokus på det, men vi bestemmer ikke alene, hvor hurtigt det skal gå.
- Det kræver, at alle er trygge ved det, og så bliver vi også drillet af at være midt i en sæson, hvor der altid er kampe eller landshold.
- Andri har været af sted med landsholdet tre gange i de sidste to måneder, så møderne bliver hele tiden skudt, men vi vil naturligvis gerne have afklaring, afslutter Nicas Kjeldsen.
Andri Gudjohnsen har på 16 kampe noteret sig for otte mål i Lyngby-trøjen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Lyngby Boldklub
Norrköping
3F Superliga




































