Magnus Westergaard er netop blevet annonceret som ny Viborg FF-spiller.
I fredags fortalte han Lyngby Boldklub, at han havde skrevet kontrakt med de grønblusede fra sommer af.
Derefter er det gået hurtigt med at sælge midtbaneprofilen, da klubben ikke ønsker en spiller, der hellere vil være et andet sted.
Det fortæller fodboldchef Nicas Kjeldsen til Lyngbys hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har forsøgt at lave en længerevarende aftale med Magnus i næsten et år, men vi må erkende at det ikke er lykkedes. I fredags meddelte Magnus os så, at han havde skrevet kontrakt med Viborg med virkning fra sommer, og derfra var det et spørgsmål om at få det bedste ud af situationen.
- Vi ønsker selvfølgelig ikke at have en spiller i truppen, som hellere vil være et andet sted, og vi ønsker heller ikke at spille Magnus varm til en anden klub, siger Nicas Kjeldsen.
Magnus Westergaard har spillet 81 kampe for Lyngby, og han var viceanfører i klubben, indtil han blev solgt.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar