En række spillere er igennem årene skiftet imellem Lyngby og FC Nordsjælland, og nu gør Mads Emil Larsen det samme.
Den unge midtbanespiller forlader Farum for at blive en del af Lyngby Boldklub på en toårig kontrakt.
- Jeg har haft mange, gode snakke med forskellige folk i klubben, og de har kun bekræftet mig i, at Lyngby er det perfekte næste step i min karriere.
- Jeg glæder mig enormt meget til at kunne komme i gang, møde mine nye holdkammerater og ellers give den gas til træning og i kamp, siger Mads Emil Larsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Akademichef Karsten Stiig Alnor er glad for handlen.
- Vi er meget glade for at kunne tilknytte en spiller med Mads’ kvaliteter. Han passer rigtig godt ind i den spillestil, som vi har etableret fra akademi til A-hold, og så er han ikke mindst voldsom ærgerrig efter at dygtiggøre sig, og det er jeg overbevist om, at han kan i vores miljø, siger Karsten Stiig Alnor.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
Lyngby Boldklub
FC Nordsjælland
3F Superliga
































