


HamKam har indberettet en række mærkværdige dommerkendelser til det norske fodboldforbund efter lørdagens testkamp mod Lyngby.
Helt konkret frygter den norske klub, at der kan have været matchfixing på spil, da Lyngby fik tildelt tre mærkværdige straffespark i løbet af de sidste ti minutter samt i overtiden.
Det bekræftede cheftræner Jakob Michelsen over for Discovery tidligere på onsdagen. Læs mere om sagen her.
Nu reagerer Lyngby på sagen i et skriftligt svar til Bold.
Her understreger kommunikationschef Frederik Scheuermann, at klubben kan nikke genkendende til de foruroligende kendelser, der har fået HamKam til at reagere, og at man derfor vil bakke den norske klub op i forhold til at tage sagen videre.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har læst interviewet med Jacob Michelsen, og vi kan sagtens nikke genkendende til hans undren over straffesparkskendelserne.
- Dommerpåsætningen sker jo via arrangøren af træningskampene nede i Tyrkiet, og vi vil selvfølgelig tage en snak med vores samarbejdspartner på det område, for der var flere af kendelserne, der var temmelig underlige.
- Det vil vi gøre alt for at undgå, og vi står selvfølgelig skulder ved skulder med HamKam i forhold til at tage sagen videre.
- Der vil vi støtte og hjælpe, hvor vi kan, lyder det fra Lyngbys kommunikationschef.
Over for Discovery Norge bekræfter NFF's kommunikationschef, at man har involveret UEFA i sagen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
HamKam
3F Superliga





































