Mads Albæk har siden 2024 tørnet ud for tyske SC Weiche 08, men når denne sæson er forbi, så lægger den 36-årige midtbanespiller støvlerne på hylden.
Det oplyser Mads Albæk i et opslag på Instagram, og Bold har efterfølgende talt med ham, hvor han sætter ord på beslutningen.
- Det er en blanding af det hele: alder, familielivet og tidspunktet i karrieren. Man har været et sted, og som årene går, så havner man et andet sted.
- På et ellers tidspunkt er det et signal om, at man skal begynde at finde noget andet. Det er så det, jeg er nået til nu, kan man sige, siger han til Bold.
Mads Albæk har i løbet af karrieren spillet 193 kampe i Superligaen.
137 af disse var i FC Midtjylland, hvor han var en stor profil, inden han i 2013 blev solgt til fransk fodbold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det, og meget mere, kan du høre mere om i podcasten Bold i bakspejlet.

Albæks besættelse tog overhånd
Bold i bakspejlet | Afsnit 4Som 14-årig tog Mads Albæk springet til FC Midtjylland, og det var også hos ulvene på heden, at han for alvor slog igennem i en ung alder. De stærke præstationer sendte ham til fransk fodbold, hvor eventyret startede lovende – men endte langt fra drømmen.
Læs mereKroppen har det fint
Selv om dåbsattesten har rundet 36, så er det ikke problemer med kroppen, der har gjort, at Mads Albæk vælger at stoppe.
Den har det fint, og det sætter han pris på.
- Kroppen har det fint. Det er egentligt rart, at jeg ikke skulle slutte på grund af det, men jeg selv har været med til at vælge, hvornår nok er nok, siger Albæk.
I sommeren 2025 fortalte Mads Albæk til Der Nordschleswiger, at han regnede med denne sæson var den sidste.
Det ender den dermed også med at blive, men idéen om at tage et år mere har været en mulighed.
- Det har der ikke (været overvejelser om at fortsætte, red.). Jeg er et sted, hvor jeg synes, at der er andre ting, som er blevet vigtigere.
- Folk der kender mig ved, at fodbold altid er kommet i førsterække, og når man vender op og ned på det, så er det et signal om, at man skal finde på noget andet at lave.
- Det er nok sundt nok at være kommet frem til den konklusion, fordi tidligere havde jeg nok en frygt for at stoppe, fordi det betød så meget for mig.
- Nu er jeg nået til et sted, hvor der er lidt mere ro i maven, slutter han.
Der resterer to kampe for Mads Albæk og SC Weiche 08 i denne sæson.
Dem tager den danske midtbanespiller med, inden han endegyldigt siger stop.
Mads Albæk nåede at spille i FC Midtjylland, Randers FC, Sønderjyske, FC Kaiserslautern, IFK Göteborg, Stade Reims og altså SC Weiche 08.
Han vandt i 2020 den danske pokalturnering med Sønderjyske.

Slagsmål og splittelse i Real Madrid
Hattrick | Afsnit 78Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning.
Læs mere
FC Midtjylland
Sønderjyske
Randers FC
SC Weiche Flensburg
3F Superliga









































