- Jeg kan på det kraftigste afvise, at FCK fisker børn under ti år. Vi fisker hverken spillere fra Sverige eller andre steder i København.
Sådan lød det til FCK's generalforsamling i april fra sportsdirektør Sune Smith-Nielsen, efter Politiken havde bragt en artikelserie, hvor FCK blev beskyldt for at rekruttere børn helt ned til seksårsalderen.
- Jeg har været med i mange år, og den her debat om børnefiskeri har kørt de seneste 35 år. Jeg kan også på det kraftigste afvise alle beskyldninger om bestikkelse i børnefodbold, sagde Sune Smith-Nielsen videre.
Sportsdirektøren lagde i den forbindelse vægt på, at han mente, FC København påtog sig et stort ansvar for at løfte børnefodbolden, fordi børnene havde brug for bedre fodboldtræning.
Svensk kritik
Nu møder FC København nye beskyldninger om “børnefiskeri”.
Søndag bringer Politiken nemlig en ny artikel om rekruttering af børn.
Artiklen fortsætter efter billedet

I dette tilfælde drejer det sig om to svenske børn fra årgang 2017, der - ifølge de otteåriges medlemskort, som Politiken har set - skiftede til FCK i august.
Til mediet forklarer ungdomssportsdirektør i Malmö FF Per Ågren, at børnene skiftede, efter FC København havde taget kontakt til dem. Derudover kontaktede FCK også forældrene til en syvårig dreng, som dog sagde nej, lyder det.
- Det bør ikke være meningen, at FCK henter spillere i de aldersgrupper og direkte inviterer forældre til at krydse Øresundsbroen mange gange.
- Især når spillerne allerede er i en stærk forening med et af Sveriges bedste akademier, siger ungdomsdirektøren.
FCK slår over for mediet fast, at klubben ikke har nogen strategi om at rekruttere spillere under den tilladte aldersgrænse.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

FC København
Malmö FF
3F Superliga


































