Søndag var der igen Superliga-fodbold i Farum.
FC Nordsjælland åbnede forårssæsonen med en vigtig sejr over Sønderjyske, som i høj grad kom i stand ved hjælp fra Caleb Yirenkyi.
FC Nordsjællands stortalent viste sig fornemt frem med en scoring og et oplæg, og det gjorde han foran fornemt selskab.
Ifølge Bolds oplysninger var seks engelske klubber til stede på Right to Dream Park - heriblandt Manchester United.
Mediet TEAMtalk skriver, at Arsenal og Chelsea også var der, men som Bold hører det, var de to ikke blandt de resterende fem klubber på plads.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det vides ikke, hvem de seks engelske klubber var taget til Farum for at se nærmere på, men Caleb Yirenkyi er nok et meget godt bud.
Tidligere har Brighton været meldt interesseret i midtbanespilleren, mens FCN også afviste et stort bud på Yirenkyi under vinterens transfervindue.
20-årige Caleb Yirenkyi har spillet 40 førsteholdskampe for FC Nordsjælland med fire mål og syv oplæg til følge.
FCN har kontrakt med ghaneseren til 2030, men planen er lige nu, at han skal sælges til sommer, hvis det rigtige bud kommer.
Læs mere om det her.

VM Morgenbriefing: Frankrig klar til endnu en semifinale
Hattrick | Afsnit 143Frankrig lod aldrig Marokko tro på revanche og bookede en plads i VM-semifinalen.
Læs mere
FC Nordsjælland
Manchester United
3F Superliga


































