Seks ud af ti sydamerikanske nationer er repræsenteret ved den forestående VM-slutrunde i Nordamerika.
Bolivia havde chancen men tabte den afgørende playoff-kamp til Irak.
Peru har dog slet ikke været i nærheden af at kvalificere sig. De endte på en niendeplads i den sydamerikanske kvalifikation, hvor man møder de ni andre nationer ude og hjemme.
At Peru ikke skal med, er et faktum, som ærgrer FC Københavns Marcos Lopez med tanke på, at flere hold end normalt har haft mulighed for at komme med til VM.
- Det er en smule trist, for alle ved, at kvalifikationen er virkelig hård i Sydamerika, for der er mange gode nationer. Argentina, Brasilien, Ecuador, Colombia, Uruguay. Så det er hård konkurrence, og i sidste ende kommer vi ikke til VM. Vi skal tænke på VM i 2030, så det bliver fokusset som spiller på landsholdet, siger Marcos Lopez til Bold og den øvrige presse.
Peru var senest med ved en VM-slutrunde i 2018, hvor de var i gruppe med Danmark.
Artiklen fortsætter efter billedet

Forinden det var der gået 36 år.
Marcos Lopez peger på, at der generelt ikke er den samme organiserede opbygning omkring udviklingen af talenter i landet, hvilket kan have en indflydelse på kvaliteten af landsholdet og chancerne for at komme til VM.
- Vi har en masse gode spillere, men hovedårsagen til, at vi ikke har så mange spillere i Europa, er udviklingen. Vi er ikke i deciderede problemer, men vi har nogle udfordringer med processen omkring at udvikle spillerne fra børn til ungdomsspillere til professionelle spillere.
- Det er nøglen for alle andre lande, der har udvikling igennem ungdomsholdene i U19, U17, U15-regi. Så hvis man vil have gode spillere og god udvikling, skal man investere.
- Den peruvianske liga er god, men der er brug for mere, fastslår Marcos Lopez.
Peru har to gange formået at komme helt til kvartfinalen ved VM.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
FC København
3F Superliga
Peru





































