2024-03-15 17:00:00

Mattsson fik særligt opkald: Det må betyde noget

Magnus Mattsson glæder sig over opkaldet fra Kasper Hjulmand og har fornemmelsen af, at han er i spil til EM-slutrunden. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold til FCK-træning
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

OB

0 - 2

FCK

- Han må have fået mit nummer på en eller anden måde. 

Magnus Mattsson har svært ved ikke at smile, når han taler om det opkald, han pludselig fik for nylig.

I røret var Danmarks landstræner, Kasper Hjulmand. Han ville tale lidt om den imponerende udvikling, som FC Københavns nyankomne stjerne har været igennem. 

- Det er første gang, jeg har talt med ham. Det er virkelig fedt. Det viser, at man er kommet langt. Nu er man kommet op på en hylde, hvor man snakker med landstræneren og er i spil til en slutrunde. 

- Det er en speciel følelse, og det gør mig på en måde også stolt at få det opkald og høre de ord, Kasper siger, fortæller Magnus Mattsson til Bold. 

Efter tirsdagens landsholdudtagelse til de kommende testkampe var Kasper Hjulmand hurtig til at fremhæve netop Mattsson, som en af dem, der har banket på til en plads i den rød-hvide trøje med sine præstationer for FC København, hvor han blandt andet scorede i sin debut mod Manchester City. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Mattsson fik særligt opkald: Det må betyde noget
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

Det var også noget, som FCK-profilen bed mærke i, og som giver ham ekstra blod på tanden i forhold til at komme med i den endelige trup, når det til sommer går løs ved EM i Tyskland. 

- Det er et spændende forår, vi går ind i - også for mig personligt. Jeg har også nogle personlige drømme, og det er fedt, at Kasper nævner mig. Det er stort for mig. 

- Selve samtalen er mellem ham og mig, og det behøver offentligheden ikke at indvies i, men jeg skal bare blive ved med at klø på og give den gas. Jeg skal blive ved med at vise mig frem, og det er også det mindset, jeg har. Det er det, jeg arbejder på hver dag. 

Fik du en fornemmelse af, at du er i spil til en EM-plads?

- Ja da. Det føler jeg da, at jeg er. Jeg føler, at jeg er i spil, og når han går ud og nævner mig også, så må det betyde et eller andet. 

- Det er også noget, der giver blod på tanden i forhold til også at præstere hver gang, hvis jeg gerne vil opnå det mål.

- Jeg er klar over, at der er en del gode fodboldspillere på det landshold - også flere, der ikke er udtaget. Så for mig handler det om at give den gas, men det giver da lidt ekstra at kunne øjne en mulig udtagelse og en slutrunde. 

Men Magnus Mattsson stiller sig ikke tilfreds med bare at være i betragtning.

Han håber at kunne vise sig yderligere frem den kommende tid, inden landsholdets to sidste testkampe mod Sverige og Norge i starten af juni.

- Sådan et opkald gør mig glad, men jeg håber da, at det er udtagelsen, han ringer om næste gang. 

Magnus Mattsson står noteret for 11 U-landskampe for Danmark, men har endnu sin debut til gode på A-landsholdet. 

Kasper Hjulmand skal indsende den endelige EM-trup på 23 spillere den 7. juni.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

OB

0 - 2

FCK

Annonce

24 kommentarer

Se kommentarer
Annonce