En forsvarsforstærkning kan være under opsejling i Brøndby.
I hvert fald skriver det spanske medie Orgullo de Nervon, at de blågule har lagt billet ind at leje den 20-årige Sevilla-stopper Kike Salas.
Mediet beretter, at Sevilla ønsker at udleje den unge stopper frem til sommer, og at spanieren udover Brøndby har interesse fra Tenerife, der har sin daglige gang i Segunda Division.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge Orgullo de Nervon er henvendelsen fra Brøndby ret ny, og mediet skriver, at ledelsen på vestegnen ser Salas som en potentiel erstatning for Andreas Maxsø, der efter alt at dømme har kurs mod Colorado i MLS.
Kike Salas står indtil videre noteret for ti førsteholdskampe i Sevilla, der har kontrakt med forsvarsspillerne frem til sommeren 2024.