Brøndby IF nærmer sig angiveligt markant forstærkning til de bagerste geledder.
I hvert fald skriver The Telegraph-journalisten Mike McGrath på sin X-profil, at Superliga-klubben henter Ben Godfrey på en lejeaftale, der gælder den resterende del af sæsonen.
Den 28-årige stopper er i skrivende stund på kontrakt i Atalanta, men har siden i sommer tørnet ud for Sheffield United på en låneaftale.
Det blev dog ingen succes, hvorfor den tidligere Premier League-spiller fik afbrudt sit ophold og vendte tilbage til den italienske klub ved årsskiftet.
Ben Godfrey har en fortid i klubber som Norwich og Everton og nåede at repræsentere sidstnævnte 93 gange.
Artiklen fortsætter efter billedet

Desuden står forsvarsspiller notereret for to optrædener på det engelske landshold - begge gange i 2021.
Da Atalanta i sommeren 2024 købte Godfrey i Everton, betalte italienerne ifølge BBC ti millioner pund - svarende til 85 millioner danske kroner - for stopperen.
Siden er det dog blot blevet til fem kampe i klubben fra Bergamo.

Bastant Riemer kræver ansvar
Hattrick | Afsnit 24Esbjerg skal have ny cheftræner, da Sancheev Manoharan tirsdag er blevet fyret i det vestjyske efter en sæsonstart, der placerer klubben på sidstepladsen.
Læs mere
Brøndby IF
Atalanta
3F Superliga



























